Ericametoden

Ericametoden er et klinisk psykodiagnostisk hjælpemiddel ved undersøgelse af børn i alderen 3-12 år. Metoden kan også anvendes til voksne.

Det teoretiske fundament for ericametoden er psykodynamisk og psykoanalytisk.

Ericamaterialet er inspireret af Margareth Lowenfelds "World Technique". Ericametoden blev udviklet i Sverige i 1946-49 af Gösta Harding m.fl.

Ericametoden er en legeobservationsmetode til diagnosticering og behandling af børn. Legen er i observation og psykoterapi med børn et vigtigt omdrejningspunkt. 

I litteraturen har legens rolle i diagnostik haft langt mindre opmærksomhed end legens betydning i psykoterapi. 

Indenfor den kliniske børnepsykologi, har Ericametoden en helt særlig placering, idet den har sit udspring i to klassiske traditioner, dels som undersøgelsesredskab/projektiv teknik, dels som observations/indledning til legeterapi. Ericamaterialet og metoden danner således også grundlag for legeterapi med børn. 

Udredningen bygger på flere observations- og registreringsvariable. Metoden består i at anvende/bygge med materialet i en sandkasse over tre sessioner.

Test-materialet består af 360 forskellige stykker legetøj, der repræsenterer verden (fordelt i et skab med 12 rum), to rektangulære sandkasser med finkornet sand, henholdsvis tørt og vådt samt et træstativ til placering af sandkassen og modellervoks. Erica-materialet og hvert stykke legetøj har en særlig symbolværdi. I sandkassen udtrykker og arbejder barnet med sine oplevelser af sin livssituation og af verden. Gennem barnets arbejde med materialet skabes kontakt mellem det ubevidste og det bevidste liv.

Ericametodens gamle håndbog "Att bygga sin värld", skrevet af Allis Danielsson, er udgået og erstattet med den engelsksprogede version "Building your own world".

Materialet kan ikke, som tidligere, bestilles hos Dansk Psykologisk Forlag eller rekvireres i Sverige. Psykologpraksis Jytte Mielcke arbejder på muligheder for udvikling af et materiale, der i fremtiden kan erstatte Ericamaterialet.