Hvad er legeterapi?

Legeterapi er en kommunikationsproces, hvori der foregår et intensivt samspil mellem barn og terapeut. Kommunikationen finder sted gennem leg på såvel symbolsk, sprogligt, kropsligt og motorisk plan. I legeterapien præsenterer barnet i sin omgang med legetøjet det, der har gjort mest indtryk på dem på et bevidst og ubevidst plan. Barnet kan her give udtryk for de følelsesmæssige konflikter, som det bærer på og som bremser dets personligheds- og sociale udvikling. I legeterapien udvikler barnet sig og lærer at mestre og arbejde med det, der er lystbetonet samt det, der er svært, ubegribeligt og konfliktfyldt. Legeterapi handler ikke primært om behovstilfredsstillelse, men om at hjælpe barnet til at opnå større indsigt i sig selv og deres omverden, herunder de eksisterende muligheder og begrænsninger. Herved støttes barnet samtidig i at udvikle mere hensigtsmæssige reaktions- og mestringsstrategier. 

Hvordan kan legeterapi hjælpe barnet?

Legen er barnets foretrukne og vigtigste virksomhed. Barnet udvikler sig i sin sanselige omgang med omverden. Legen er et udtryk for og resultat af barnets spontanitet, fantasi- og forestillingsevne. I legen udtrykker barnet sine tanker, følelser, erindringer og opfattelse af verden. Det er ofte lettere for barnet at udtrykke sine følelser i leg end ved at tale herom. Børn, der har været udsat for svære oplevelser, svigt eller stort følelsesmæssigt pres kan føle sig så usikre og truede, at de flygter ind i en fantasiverden eller hæmmes i deres kontaktevne og legeudfoldelse, bliver destruktive og får svært ved at udnytte deres psykiske energi konstruktivt og kreativt. Gennem legen og relationen til legeterapeuten kan barnet bearbejde de svære oplevelser og følelser. Herved får barnet mulighed for at genvinde kontrol og overblik, så det kan indgå i mere tilfredsstillende leg og samvær med andre børn og voksne.

Hvorfor kommer børn i legeterapi?

Mange børn kan have stor gavn af et legeterapeutisk forløb i en nærmere afgrænset periode af deres opvækst. Baggrunden for at iværksætte legeterapi kan være følelsesmæssige, adfærdsmæssige og sociale problemstillinger i barnets aktuelle og tidligere liv. Det kan dreje sig om usikkerhed i barnets tilknytning, sorgreaktioner i forbindelse med dødsfald eller andre former for tab eller psykiske problemstillinger. Barnet kan være præget af uhensigtsmæssig adfærd, voldsomme vredesudbrud eller tilbagetrækning, tristhed og tendens til at isolere sig socialt. Problemerne kan også vise sig som indlæringsproblemer i skolen. Børn med diagnoserne ADHD, Asperger, Autisme og andre former for kontakt- og relationelle forstyrrelser kan også have stor gavn af legeterapi. Legeterapi kan være hensigtsmæssig i tilfælde, hvor det ikke har været muligt for barnets omgivelser at give barnet de nødvendige udviklingsbetingelser og den støtte, det har haft behov for.

Hvad er en legeterapeut?

En legeterapeut er oftest uddannet psykolog med en særlig specialistuddannelse i børnepsykologi og psykoterapi. Legeterapeutens vigtigste metode er evnen til at kunne lytte opmærksomt og samtidig være i stand til at indleve sig i og rumme barnets oplevelser og udtryk. Legeterapeutens teoretiske viden om børns udvikling og tolkning af symbolsprog er fundamentet i behandlingen af børn. I den terapeutiske proces er det barnet, der viser vejen. Legeterapeuten følger efter uden at forcere processen, lytter og forsøger at forstå barnets oplevelser og erfaringer. Legeterapeuten skal på samme tid være i stand til at lytte intuitivt, teoretisk og terapeutisk til barnet og sine egne følelsesmæssige reaktioner. Herigennem forsøger hun at hjælpe med at "fortolke", finde mening og sammenhænge i barnets adfærd og de meddelelser, barnet giver om sig selv og sine omgivelser. Legeterapeuten skal kunne skabe og etablere den tryghed og tillid, der er nødvendig for, at barnet kan udtrykke sine følelser, indre konflikter og angst. Teorierne og den kliniske erfaring gør på én gang legeterapeuten i stand til at indleve sig i være nærværende og forstå forhold og sammenhænge og samtidig opretholde den nødvendige følelsesmæssige neutralitet.

Hvad er et legeterapirum?

Legeterapirummet er et lokale med en særlig indretning, hvor barnet er alene med legeterapeuten. Legeterapirummet er som regel udstyret med to sandkasser - en med tørt sand og en med vådt sand. Legetøjet er et særligt udvalgt materiale, der er udviklet til psykoterapi med børn. Legetøjet har en særlig symbolværdi og repræsenterer vigtige og kendte elementer af barnets verden og fantasi. I legeterapi fungerer legetøjet som barnets ord og legen som barnets sprog. Til materialet hører også modellervoks, papir, maling og tegneredskaber. Legeterapirummet betragtes som barnets private rum, hvor de voksne, der følger barnet, kun kommer ind, hvis barnet selv tager initiativ hertil.

Hvor tit og hvor længe er barnet i terapi?

De fleste børn kommer en eller to gange ugentligt på faste ugedage. Sessionerne varer som regel 45 min. Ligesom når barnet er i medicinsk behandling hos sin læge eller på hospital, er det vigtigt, at barnet følger sin legeterapi, hvis behandlingen skal virke og barnet få det bedre. Det er endvidere vigtigt, at barnet fortsætter sin behandling, indtil legeterapeuten vurderer, at barnet er parat til at afslutte, og de voksne selv er i stand til at støtte barnet i dets videre udvikling.

Vil legeterapeuten fortælle andre, hvad der sker i legerummet?

I legeterapirummet kan barnet lege og tale om det, der falder det ind, uden at legeterapeuten i detaljer fortæller de voksne om alt, hvad der foregår. Legeterapeuten vil naturligvis tale med barnets forældre eller andre nære voksne om de overordnede temaer og væstentlige problemstillinger, som hun via barnets leg og samvær får kendskab til. Et vellykket legeterapeutisk forløb forudsætter således et parallelt samarbejde med barnets primære netværk. Barnets omgivelser vil ofte have behov for en forklaring på eventuelle ændringer i barnets adfærd. Disse ændringer kan i perioder vise sig som forværring af symptomer og adfærd eller tilbagefald til tidligere udviklingstrin. Der vil løbende være brug for at støtte de voksne i at rumme barnets vanskeligheder og udvikle de nødvendige redskaber til at magte situationen og dermed støtte barnet bedst muligt. Den løbende orientering og justering af indsatsen i forhold til barnet tjener også til, at forældrene ikke mister motivationen og tilliden til terapien undervejs. Dette er ikke mindst vigtigt i de perioder, hvor barnet viser modstand overfor at komme til de faste sessioner. Modstand er et almindeligt kendt fænomen - især i de faser af terapien, hvor barnet kommer i kontakt med eller arbejder med svært og konfliktfyldt følelsesmæssigt materiale. Det er imidlertid vigtigt at henlægge samarbejdet om barnets udvikling til faste samtaler. Derved undgår barnet at opleve, at der tales hen over hovedet på det i forbindelse med aflevering og afhentning.